læs om din kommende operation

Mindre operationer i hudniveau

Informationer på denne side er generel og gælder for de fleste patienter. Din behandling og dit forløb kan varierer, og du vil modtage individuel information i forbindelse med din forundersøgelse eller behandling.

Bedøvelse

Lokalbedøvelse anlægges i området, der skal opereres. Bedøvelsen virker i 2-6 timer, efter operationen.
Du skal ikke faste i forbindelse med operationen.

Operationen

Mød op til operationen uden creme på området

Hudknuden skæres af. Blodkar lukkes med varmebehandling.

Sting/trådfjernelse

Der anlægges ingen sting

Påklædning

Behageligt og nemt

Tøj skal let kunne tages af og på, uden at plastre og forbindinger falder af. Fodtøj skal nemt kunne tages af og på.

Plaster

Du skal selv fjerne plasteret

Efter operationen vil du få micropore plaster over stingene. Plasteret skal blive siddende i 2 døgn (48 timer)
I behårede områder vil du muligvis få anlagt et flydende plaster (sprayplaster). Dette vil dette gradvist løsne sig og falde af af sig selv.

Bad

Du må bade efter 48 timer

Undgå svømmehal, sauna, havbad, jacuzzi og karbade, indtil sårskorper er faldet af. Undgå produkter, som creme og makeup i nærheden af området indtil sårskorper er faldet af.

Sport

Sport pausers i 48 timer

efter operationen. Forbered dig på at du skal forholde dig i ro det første døgn efter operationen. Undgå aktiviteter, der øger blodtryk (cykling, løb, tunge løft, hurtig gang) i 48 timer.

Ar og smerter

Operationer medfører altid ardannelse

Ar er i starten dækket af en skorpe. Derefter bliver de røde, let hævede og kan klø/stikke i op til ½ år. Dette forsvinder igen.
Ar er særligt følsomme over for sollys det første år efter operationen. Beskyt derfor området med solcreme, med minimum SPF 50+, eller anden beklædning efter behov.
Vi anbefaler ikke brug af solarium. Der er sjældent smerter efter operationen men hovedpine kan forekomme. Mod smerter brug paracetamol (Panodil, Pamol, Pinex). Ikke acetylsalicylsyre (kodimagnyl o.l.) eller ibuprofen/ipren (blodfortyndende).

Vævsprøver

Du får svar efter 2-3 uger

Fjernet væv sendes altid til undersøgelse. Svar på prøver sendes til din e-Boks, og kan ses på sundhed.dk. Din egen læge får også besked om resultatet. Vi kontakter dig ved behov for videre behandling.

Mulige komplikationer

Blå mærker og hævelse: Forsvinder typisk efter 10-14 dage.
Betændelse: Sjældent. Vær opmærksom på pludselig rødme, hævelse, pus, feber, dunkende smerte og øget varme i området.
Blødning: Kan opstå umiddelbart efter operationen. Hold området højt og tryk på området med rent køkkenrulle i minimum 10 minutter.
Uskøn ardannelse og forsinket heling: Altid en risiko efter operationer.
Ændret følesans: Forsvinder over uger. I sjældnere tilfælde kan det forblive.